Noter angående bios s. 12-18
Birk
Birk er mange steder i DK,
Nogle er allergiske overfor birkepollen.
Det var nogle af de første træer i DK efter isens trak sig tilbage
Bøg
Bøg bliver 30-40 m høj. Den springer ud midt i maj
Den har været her i 2,5 tusind år, derfor er den en af de nyere træsorter
Den er et skyggetræ, den har en tæt krone.
Bøg var sammen med eg, en af de vigtigste træer i jernalderen, de gav føde til svinene.
Bøgen bliver max. 3-400 år.
Veddet hos bøg er meget hårdt.
Før i tiden blev ca. 90 % af fældede bøg brugt til brænde. I dag er det kun 20 %
Eg
Eg er de ældste træer vi har i DK. Nogle af dem har været her siden Vikingetiden.
Enkelte er over 1.000 år gamle.
Der har været Eg i DK i 9.000 år.
Deres frugt er æggeformede nødder, der hedder agern.
Eg er et lystræ, derfor er der mange planter der kan vokse under egetræer.
Eg bruges til møbler og træskibe. Til et stort krigsskib blev brugt over 2 tusind fuldvoksne egetræer.
Skovfyr
Skovfyr er ofte noget man forbinder med Sverige og Norge. Men de har også været i DK, for 9-8.000 år siden var de meget almindelige i Danmark.
De vokser bedst i sandet jord og ses derfor tit ved kysterne.
Træet bruges meget til møbler.
Det er et lystræ.
Rødgran.
Rødgran er det mest alm. træ i danske skove.
Ca. halvdelen af dansk skov er Rødgran.
Rødgran kom til DK i 1730, da man gerne ville have nogle hurtigt voksende træer.
Den blomstrer i maj, men man ser sjældent blomsterne.
Hun-blomsten springer ud først, det er også den der bliver til grankogler.
Den bruges til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir
Skoven dyrkes
Den danske skov er dyrket, den er ikke vild, men passes, plejes og holdes under opsyn.
Nogle af træerne er forædlede.
En dag skal de høstes også skal skovens ejere jo gerne tjene på dem.
Transport af vand i træer
Træer får deres vand fra jorden, når det regner, siver vandet ned og træet rødder samler det op.
Vandet skal transporteres og det gør træet i rør kaldet vedkar. De ligger i grenene og stammen.
Kigger man på vedkarrene med en lup er de fuld af små huller, det er de kar der transportere vandet ud i bladene, så de kan skabe fotosyntese.
Fotosyntesen skaber sukkervand og det tranporteres ud i resten af træet i sikar, der ligger lige under barken. det er sådan man får sirup fra Ahorn træer
Spredning af frø
Mange træer i skoven er plantet af skovarbejdere, men træer kan også så sig selv.
De sår sig selv ved at dyr spiser deres frugt, også skider de frøene ud igen.
Eller ved at et egern samler et lager af hasselnødder, men finder dem aldrig igen, så gror de op og bliver til nye hasselbuske.
Mange planters frø bliver blæst ind i skoven af enten vind eller menneskers maskiner.
I skoven ser man træer stå på fine lige rækker men også en hel del små planter.
Skovbryn
Skovbrynet er det område hvor skoven møder resten af verden. Her er der mange planter.
Der er mere lys så flere planter kan leve her.
Slåenbusken fx. kræver meget lys, men er også kraftig så den danner læ og skjul så små fugle kan bygge reder der.
Hvis jorden er leret elle meget kalkrig, kan der være Hassel, Tjørn, roser, brombær eller røn
I den mere sandede del kan der være trøst, røn, enebær eller birk.
I skoven bliver der tyndet ud mellem de store træer, hvis det genrer deres vækst, men skovbrynet kan bare vokse sig vildt.
Når der er mange forskellige planter er der også mange forskellige dyr.
Skovens gamle grænser
I 1805 var næsten al skov forsvundet.
Derfor indførte kongen at skovens grænser skulle hegnes ind.
nogle gange ser man stengærde inde i skoven, så ved man hvor skoven gik til i 1805.
Stengærder er ofte beboet af skovfirben, snoge og hugorme, nogle gange endda lækatte.
Birk er mange steder i DK,
Nogle er allergiske overfor birkepollen.
Det var nogle af de første træer i DK efter isens trak sig tilbage
Bøg
Bøg bliver 30-40 m høj. Den springer ud midt i maj
Den har været her i 2,5 tusind år, derfor er den en af de nyere træsorter
Den er et skyggetræ, den har en tæt krone.
Bøg var sammen med eg, en af de vigtigste træer i jernalderen, de gav føde til svinene.
Bøgen bliver max. 3-400 år.
Veddet hos bøg er meget hårdt.
Før i tiden blev ca. 90 % af fældede bøg brugt til brænde. I dag er det kun 20 %
Eg
Eg er de ældste træer vi har i DK. Nogle af dem har været her siden Vikingetiden.
Enkelte er over 1.000 år gamle.
Der har været Eg i DK i 9.000 år.
Deres frugt er æggeformede nødder, der hedder agern.
Eg er et lystræ, derfor er der mange planter der kan vokse under egetræer.
Eg bruges til møbler og træskibe. Til et stort krigsskib blev brugt over 2 tusind fuldvoksne egetræer.
Skovfyr
Skovfyr er ofte noget man forbinder med Sverige og Norge. Men de har også været i DK, for 9-8.000 år siden var de meget almindelige i Danmark.
De vokser bedst i sandet jord og ses derfor tit ved kysterne.
Træet bruges meget til møbler.
Det er et lystræ.
Rødgran.
Rødgran er det mest alm. træ i danske skove.
Ca. halvdelen af dansk skov er Rødgran.
Rødgran kom til DK i 1730, da man gerne ville have nogle hurtigt voksende træer.
Den blomstrer i maj, men man ser sjældent blomsterne.
Hun-blomsten springer ud først, det er også den der bliver til grankogler.
Den bruges til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir
Skoven dyrkes
Den danske skov er dyrket, den er ikke vild, men passes, plejes og holdes under opsyn.
Nogle af træerne er forædlede.
En dag skal de høstes også skal skovens ejere jo gerne tjene på dem.
Transport af vand i træer
Træer får deres vand fra jorden, når det regner, siver vandet ned og træet rødder samler det op.
Vandet skal transporteres og det gør træet i rør kaldet vedkar. De ligger i grenene og stammen.
Kigger man på vedkarrene med en lup er de fuld af små huller, det er de kar der transportere vandet ud i bladene, så de kan skabe fotosyntese.
Fotosyntesen skaber sukkervand og det tranporteres ud i resten af træet i sikar, der ligger lige under barken. det er sådan man får sirup fra Ahorn træer
Spredning af frø
Mange træer i skoven er plantet af skovarbejdere, men træer kan også så sig selv.
De sår sig selv ved at dyr spiser deres frugt, også skider de frøene ud igen.
Eller ved at et egern samler et lager af hasselnødder, men finder dem aldrig igen, så gror de op og bliver til nye hasselbuske.
Mange planters frø bliver blæst ind i skoven af enten vind eller menneskers maskiner.
I skoven ser man træer stå på fine lige rækker men også en hel del små planter.
Skovbryn
Skovbrynet er det område hvor skoven møder resten af verden. Her er der mange planter.
Der er mere lys så flere planter kan leve her.
Slåenbusken fx. kræver meget lys, men er også kraftig så den danner læ og skjul så små fugle kan bygge reder der.
Hvis jorden er leret elle meget kalkrig, kan der være Hassel, Tjørn, roser, brombær eller røn
I den mere sandede del kan der være trøst, røn, enebær eller birk.
I skoven bliver der tyndet ud mellem de store træer, hvis det genrer deres vækst, men skovbrynet kan bare vokse sig vildt.
Når der er mange forskellige planter er der også mange forskellige dyr.
Skovens gamle grænser
I 1805 var næsten al skov forsvundet.
Derfor indførte kongen at skovens grænser skulle hegnes ind.
nogle gange ser man stengærde inde i skoven, så ved man hvor skoven gik til i 1805.
Stengærder er ofte beboet af skovfirben, snoge og hugorme, nogle gange endda lækatte.